Vi har bare haft en hel fantastisk uge, som bare er fløjet afsted! Det virkede virkelig kun som 2 dage.. Tiden gik alt alt for hurtigt :/ øv!!
Step kom mandag omkring kl 16 lokal tid, hvor jeg hentede hende i lufthavnen.. Så blev tudeprinsesserne i hvert fald sluppet løs :D Men for satan hvor var det godt at se hende, det var helt uvirkeligt.. Derefter tog vi ud og spise på Applebees, hvor vi fik bare lidt mere mad, end hvad vi sådan lige havde regnet med :P
Tirsdag var det Stephies fødselsdag! :) 20 år, så nu er vi total klar på at vælte Hasses når jeg kommer hjem :P Vi købte ind til en lagkage, som faktisk blev ret spiselig :) Steve og Becky fik også lov til at smage, eftersom det også var Steves fødselsdag :) Men de prøvede i hvert fald at bilde os ind at de godt kunne lide den :D
Mens William var til terapi tog vi ud og spise på Noodles og efter fyraften tog vi så i Mall of America, hvor vi egentlig kun nåede at se H&M igennem, så vi blev hurtige enige om at det ikke var sidste gang vi var der :)
Onsdag besluttede vi os til at være lidt kulturelle, så vi tog til Minneapolis for at se den berømte ske med et kirsebær på! Selvfølgelig var mit kamera løbet tør for strøm!!! :/ Men vi havde det hyggeligt, og her er alligevel et billede af den berømte skulptur..
Torsdag eftermiddag var vi igen ude at spise på Noodles mens William var til terapi og om aftenen var vi i bio i Apple vallay, og så jumping the broom.. Faktisk lidt pinligt, for jeg anede ikke at der lå en bio så tæt på :D Men filmen var meget sød:)
Fredag var vi endnu engang i Ikea, faktisk kun for at spise frikadeller og købe brødmix, men det var til gengæld så også rigtig godt :P
Endelig blev det weekend og lørdag tog vi igen til Mall of America, hvor vi shoppede hele dagen! Vi var stolte af os selv, da vi havde været ret kritiske og ikke bare købt alt hvad vi kunne lide :)
I løbet af hele ugen fik vi tilsammen købt omkring 6 par sko :D Vi har en sko fimmel :P
Da vi var trætte af at shoppe, tog vi endnu engang i bio og købte en menu bestående af to sodavand og en popcorn.. Vi var overvældet og havde faktisk spist os mætte i popcorn før filmen startede, da vi var der ret tidligt :D
Søndag bagte vi rugbrød og lavede smørrebrød til au pair mødet, som stod på international dinner.. Vores madder blev en super succes, og vi havde lavet små dannebrog, som vi puttede i bidderne.. Rigtig nydeligt også smagte det jo bare som hjemme!
Senere kunne vi godt have en yogurt is fra Mall og America, men de var desværre lukket, så vi tog endnu engang over i Ikea, bare for at købe flere brødmix, som jeg så kunne bage og fryse ned. Jeg er så træt af toast brød.. Æd!
Så blev det mandag igen! Desværre! Inden vi tog i lufthavnen, kørte vi lige forbi mall of America for at få den yogurt is, som vi ikke kunne få dagen før! Det var så lækkert! :P
Det var ubeskriveligt hårdt at tage afsked med Step i lufthavnen! Det var faktisk hårdere end da jeg rejste i september, det føltes virkelig som om jeg blev efterladt... Glæder mig allerede super meget til at komme hjem og være underlig med Step igen <3
Tak for en dejlig uge Step - forrhelvet :)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar