Fredag var jeg alene hjemme, da familien var på udflugt til Iowa for at besøge noget andet familie. Så jeg inviterede Anna over og vi gik endnu engang amok med vores scrapbøger :)
Om aftenen kunne jeg endelig komme til at tage min sidste klasse, som var arts in the city! Der havde været ufatteligt meget bøvl og uvished omkring hvorvidt jeg kunne komme med på holdet eller ej, da man som au pair betaler langt mindre og derfor vil de selvfølgelig have alle dem der betaler fuld pris, ind på holdet først! Men med kom jeg heldigvis!
Klassen startede kl 18! Skolen hedder Concordia og ligger i St. Paul. Det er en kæmpe skole med mange bygninger, så jeg var glad for at jeg var i god tid, så jeg nåede at finde det rigtige klasse værelse før timen startede.
Holdet bestod primært af middelaldrende mænd og kvinder, men der var en au pair mere ud over mig.. Senere kørte vi til Minneapolis hvor vi hørte et orkester spille.
Lørdag skulle vi møde kl 10. og efter noget klasse undervisning kørte vi igen til Minneapolis, hvor vi først besøgte et kunst museum.. Det var faktisk okay spændende, da der ikke kun var billeder, men også en enkelt bil og udstillinger af gamle stuer. Vi var på en guidet tur, hvilket gjorde det mere interessant..
Derefter kørte vi til skulptur haven, hvor vi kunne gå rundt på egen hånd. Det var så umenneskelig varmt, så det eneste vi havde lyst til var at komme tilbage i en kølig bus igen!
| Her kan man faktisk se hvor høj luftfugtigheden er! Det var helt vanvittigt! |
| Den berømte ske med kirsebær på og Minneapolis downtown i baggrunden |
Til sidst lørdag aften, skulle vi se et teater stykke, der var en blanding mellem en musical og en opera! Det var ikke så spændende igen.. Eller showet var egentlig sjovt nok, men det var virkelig svært at forstå, da det var et britisk stykke og amerikanere der prøver på at snakke med britisk accent er åbenbart ikke altid lige nemt at forstå :) I hvert fald var jeg heldigvis ikke den eneste der havde svært ved at forstå det.. Men i hvert fald var stykket om en kaptajns datter, der forelsker sig i en sømand og de kan selvfølgelig ikke få hinanden, men i slutningen finder de ud af at sømanden og kaptajnen blev forbyttet som spæd, så det hele endte selvfølgelig lykkeligt!
| Udsigten fra teaterbygningen. Det var vildt flot! |
Næste morgen var det afsted igen! Dog skulle vi først møde kl 12, så det var skønt :) Vi havde lidt klasseundervisning hvorefter vi tog til en keramik udstilling. Det var måske nærmere en keramik skole... Det var i hvert fald spændende, og vi så en elev der viste os hvordan man laver en tepotte...
Nu kan jeg så ånde lettet op over at have mine 6 credits i hus! Jeg var godt nok bange for at jeg ikke ville nå det! Vi fik faktisk en masse lektier for, i løbet af weekenden! Vi skulle udvælge en masse ting som vi så skulle analysere! Jeg fik vidst beklaget mig lidt til Becky og hun ringede til skolen og spurgte om jeg behøvede at lave det, siden jeg tog klassen som en non credit class, og heldigvis sagde de nej, jeg kunne bare glemme det! :D Jæææh!! :D
Så nu er jeg klar på at tage på en masse eventyr!
Dejligt endelig at se et oplæg fra dig igen, hæhæ ;-) Hyggelig weekend du har haft!
SvarSlet